Sommeren og det gode vejr er over os. Det kan være at du allerede er gået på sommerferie eller måske er den lige rundt om hjørnet. Sommerferie er for mange lig med hyggelige oplevelser. I dette indlæg vil vi slå et slag for fem fantastiske spiseoplevelser, som du kan prøve i din sommerferie.
De fem oplevelser vi har fokus på er alle sammen perfekte at nyde om sommeren. De er også oplagte at nyde i godt selskab og det er oplagt at invitere en du holder af med på tur. Fælles for alle stederne er at de laver mad, der kan forkæle jeres smagsløg og serverer den i hyggelige omgivelser. Vi har desuden forsøgt at vælge oplevelse som er placeret forskellige steder i Danmark, så der er noget for alle, uanset hvor man bor.
Spiseoplevelser til din sommerferie
Sommeren i Danmark er noget helt specielt, men det kan sommetider være svært at finde på hvad man skal bruge alt den ferie på. Man går aldrig galt i byen med en god spiseoplevelse og det er netop det vi har fokus på her.
Se vores bud på fem fantastiske spiseoplevelser til din sommer nedenfor.
Fredag & Skaldyr på Strandmøllekroen – Klampenborg: 599 kr. per person – Gå til oplevelsen
Kommende datoer: Hver fredag, hele sommeren.
Hvad rimer bedre på sommer og sommerferie end skaldyr? Solskin (forhåbenligt), et godt glas hvidvin og alle de slags skaldyr du kunne drømme om – det er hvad du kan få på Strandmøllekroen i Klampenborg. Der står en buffet med de bedste skaldyr klar og venter. Her kan du smags alt lige fra hummer, til rejer, østers og meget andet. Oplevelsen er desuden inklusiv forret og desert, så her får man altså virkelig noget for pengene.
Rejegilde & vin – BARe Vin – Aarhus C: 349 kr. per person – Gå til oplevelsen
Kommende datoer: 7/6
På den næste oplevelse går turen til Aarhus og BARe Vin. Her bydes I indenfor til en rigtig sommerklassiker – rejer og vin ad libitum. Der er ingen begrænsning på noget som helst. I har 2,5 time og så er det ellers bare med at gå i krig. Der vil være pil-selv rejer, brød citron, aioli, hvidvin og rosévin. Så er det vist svært at bede om meget mere på sådan en spiseoplevelse til sommeren. Efter de 2,5 times rejegilde er man desuden mere end velkommen til at blive hængende og nyde et glas vin eller en drink i baren.
Skaldyr & bobler – Restaurant Loftet – Esbjerg: 650 kr. per person – Gå til oplevelsen
Kommende datoer: 3/8, 17/8
Vi bliver lige lidt ved tanken om skaldyr og vin, men denne gang skal vi en tur forbi Restaurant Loftet i Esbjerg. Restaurant Loftet er en super flot restaurant, hvor der virkelig kæles for den gode gastronomi. Den står endnu engang på en overdådig skaldyrsbuffet med alt det man kunne drømme om. Der serveres desuden bobler ad libitum til buffetten, så her har vi igen en spiseoplevelse, der passer perfekt til sommeren. Alt maden serveres ved jeres eget bord og der er en uformel stemning, hvor man gerne må bruge hagesmæk og svine lidt.
Tapas & vin ad libitum – Ma Petite France – Aalborg: 395 kr. per person – Gå til oplevelsen
Kommende datoer: Hver lørdag i juli
Nu har vi været forbi masser af oplevelser med skaldyr og tager et skridt i en lidt anden retning. Vi holder dog fast i vinen og det gode stemning, men her skal I en tur til Aalborg og besøge Ma Petite France. Tapas er nemlig en anden ting, som går utroligt godt i spænd med sommer og sol. Ma Petite France serverer franskinspireret tapas med masser af skine, ost, oliven, tapenade og meget mere. Derudover får I vin ad libitum, hvor der er hele 11 vine at vælge i mellem – det kan vist kun gå hen og blive en god aften.
Luksusbrunch – ISSEI Copenhagen – København: 300 kr. per person – Gå til oplevelsen
Vi slutter vores forslag af med endnu en af jeres favoritter, faktisk er det den mest populære oplevelse på Gastrooplevelser.dk. Det er naturligvis den lækre luksusbrunch som I kan få på ISSEI Copenhagen. Her får I alt hvad I kunne drømme om i en brunch og den perfekte start på en hyggelig sommerdag i København. Her serveres der stor brunchbuffet, god kaffe, juice, smoothies og mousserende vin – alt sammen ad libitum.
Vi håber at vi har givet dig/jer lidt inspiration til hvor I kan tage hen denne sommer. Der skal i hvert fald lyde en stor anbefaling herfra – det er bare med at komme ud og nyde solen, og alt den gode mad de mange gode restauranter har at byde på.